Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag d. 17 april 2018. Besøg ved Bjælkehytten og Engbjerggaard.

Tirsdag d. 17 april 2018. Besøg ved Bjælkehytten og Engbjerggaard.

Vi havde flere ting, vi skulle nå denne tirsdag aften. Først kørte vi op i Ballegård kvarteret for at aflægge Børge en kort visit. Børge har haft den kedelige oplevelse, at en bil kørte ud foran ham, og det gav en ordentlig bunke ”skrammer.” Med et brækket kraveben, nogle brækkede ribben og 4 brækkede/revnede ryghvirvler er man ikke voldsomt mobil. Herfra skal lyde et ønske om god bedring og fuldkommen helbredelse. Vi håber Børge og fruen vil nyde rødvinen, vi bragte med. Xpedit kan sikkert også have en forretning ud af at reparere BMW´en for 150.000 kroner. Med Peter i spidsen kørte vi en tur rundt på de små veje. På et tidspunkt gav Peter ”en omgang.” Vi var nede og vende på en gårdsplads til gårdhundens store utilfredshed. Jeg sad og tænkte på et gammelt hit fra 1971: Tom Tom turn around med New World, men måske var det Tomtom der foreslog en u-vending? Lidt over kl. 20 ankom vi til Engbjerg, hvor vi skulle se Christoff Schliemanns bjælkehytte. Nåh ja ”hytte” er helt klart i underkanten. Med 600 kvm. og et anneks med pool, kunne man vist godt kalde det et ”bjælkeslot.” Hvis der altså fandtes et sådant ord. Huset var imponerende, og Christoff fortalte levende om huset og byggeprocessen. Da vi havde set ”slottet” kørte vi op på Engbjerggård, hvor vi så hans imponerende samling af amerikanske biler. Tak til Peter for at arrangere og en stor tak til Christoff for at vise os herlighederne.

Ref. og foto. Ingolf
 
 
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk