Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag d. 1 august 2017 Venø.

Tirsdag d. 1 august 2017 Venø.

Vi havde besøg på havnen af Allan Kjeldsen fra Blue Knights. Han ville gerne reklamere lidt for arrangementet Ride of Honour. De har skubbet tilmeldingsfristen en uge, så vil man med, så er det bare at få sig tilmeldt. Så var der almindelig beundring af Børges nye mc. En spritny (nåh ja den havde kørt nogle få hundrede km som demo) BMW (selvfølgelig) R 1200 RT med alt tænkeligt udstyr. Det er også en fin cykel. Gad vide hvor mange liter benzin, der skal sælges for at finansiere sådan et køretøj. Dernæst kørte vi til Venø. Vi tog afsked med Allan ved færgelejet, og så begav vi os ellers op på kroen, hvor vi sad udenfor i næsten tørvejr og nød kaffe og is.

Ref. Ingolf
Foto. Gitte og Ingolf.
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk