Referat den 13-4-2010
Som jeg skrev sidste uge, så lovede jeg værten på ”Odden,” at vi ville komme igen. Og det gjorde vi så alle rede en uge senere. Denne gang var vi dog væsentlig flere. Uden at have fintalt mener jeg, vi var omkring 25 cykler på tur. Vore trofaste Struer-folk var dukket op, og der var også nogle nye ansigter, som jeg ikke mindes at have set før, og det er jo rart at der også er nye mc-ister, som har lyst til at være med på vore tirsdags-ture. De små kommuneveje bærer præg af, at landmændene har travlt i markerne, så det var rart, at det i det mindste var tørt.
Jeg vil gerne her komme med en opfordring til jer alle om at være med til at gøre det hele lidt bedre til glæde for os alle sammen. Kom gerne med et bud på en tirsdags-tur. Det behøver slet ikke være hverken fancy eller forkromet. Bare det at der er lavet en aftale med en kro, cafeteria, grillbar eller noget helt syvende, så alle kan læse på hjemmesiden, hvor aftenens tur går hen, og vi ikke ender med at stå et eller andet sted og rykke forgæves i en låst dør. Det ville gøre det sjovere for alle. Så altså: Kom ud af starthullerne venner!
Ref. Ingolf
Foto Kresten Sørensen