Referater fra tirsdagsture mm. / Tirsdag d. 18 august 2015 Søndervig.

Tirsdag d. 18 august 2015 Søndervig.

Denne dejlige sensommer aften havde samlet 14 motorcyklister + et par bagsædepassagerer. En af bagsædepassagererne var Anna Marie, som havde lånt sin motorcykel ud. Nogen mente, at den så hun sikkert aldrig mere, men hvad gør man ikke for sine børn og svigerbørn. Aftenens mål var Søndervig, som vi nåede ved 19.40 tiden. Der kunne vi så konstatere, at det er ved at være sidst på sommeren, da en af ishusene var i fuld sving med at lukke ned. Der var dog ingen, som måtte nøjes med en lang næse. Efter spisning af is, lidt sparken dæk og en god masse snak, kørte deltagerne hver til sit.
Ref. Ingolf
Mathildes MC Lidenlund  | mathildes-mc@rammenet.dk